•  1  markering
•  2  markeringer
•  3  markeringer
•  4  markeringer
•  5  markeringer
•  6  markeringer
•  7  markeringer
•  8  markeringer

#6 – 2016–12–01 – 💛

I starten af ugen havde jeg fornøjelsen af at besøge Finland. Jeg var til en Social Media-konference med repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og en enkelt pige fra Island. Det var hende, der fandt på Sigur Rós’ 24 timers slow-TV-tur rundt om Island.

Der var mange tal. Det fede ved Social Media er, at man har tal på det hele – hvor mange har set, rørt, følt din reklame. SÅ mange? Hvor gamle var de? Hvilken farve var de?

Så det hørte vi. Hvordan forbruget gik op og ned i Europæiske lande, blandt gamle og unge. Og vi udvekslede erfaringer fra arbejdsgange og tips til storbrug. DR har mange Pages og de har mange likes og de bliver holdt styr på af mange Community Managers.

Community Manager er et job, man kan få som ung voksen, der består af at fortælle knapt så unge voksne, at de skal opføre sig ordentligt i offentligheden.

Og så var der den unge svenske kvinde, som stod for Fråga Doktorns Facebook Page.

Fråga Doktorn er et slags svensk Lægens Bord. Flere surströmningulykker og elgangreb. Ellers det samme.

Fråga Doktorn har i dette øjeblik 21.785 fans. Community Manageren (som jeg aldrig fik fat i hvad hed, så lad os kalde hende Astrid Lindgren) stod for siden, og havde hele 20% af sin arbejdstid dedikeret til det. Hun klarede det ved at samle arbejdet i bunker, svarede hun, da nogen spurgte, så hun havde også tips til storbrug, men det der skilte hende ud, var i virkeligheden, at hun som den eneste lagde vægt på, at bruge Social Media som .. Social Media.

Måske på grund af programmets emne (sygdom? Ej, gamle mennesker) og dets målgruppe (syge? Ej, gamle mennesker) var deltagelsen på siden for det meste kommentarer fra rigtige mennesker, der delte rigtige historier. Folk postede kommentarer om deres bekendte, der fejlede ting, programmerne nævnte. Andre skrev trøstende og støttende ord til dem, der var syge. God stemning midt i elendigheden.

Man kan fristes til at tro, at det kommer helt automatisk med emnet. Men jeg tror, det er Astrid Lindgrens fortjeneste.

Da nogen i salen spurgte hende, hvilken form for engagement hun foretrak – et like eller en comment eller et share – var det nærmest som om, hun ikke forstod spørgsmålet. “Det afhænger af så meget”. Men et share er jo mest værd, var der en anden, der sagde. Det havde Astrid ikke rigtig nogen holdning til.

Da jeg roste hende og spurgte, om hun troede programmets og sidens beskedne størrelse, var det, der tillod den gode stemning, havde hun intet svar, og spurgte mest bare udi salen, om andre mon havde nogen holdning til det.

Hun var i det hele taget meget beskeden. På den der pakker-sig-helt-ind-i-sig-selv-måde.

I virkeligheden havde emnet nok intet med stemningen at gøre – og alt med hendes håndtering at gøre. Hun talte med dem, der bidrog på siden. Hun sørgede for at underbygge stemningen af, at her var det sikkert at dele sin historie og sine kvaler. Hun tog sig tid til at tage de besøgende seriøst.

Hun havde endda en holdning til, at det var det gule emoji-hjerte, de brugte, for det var det glade hjerte og det røde var alt, alt for voldsomt.

❤️? Slap af, ro på.
💛! Meget bedre.

Der er ingen der siger, at bare fordi man er en virksomhed eller et brand eller konceptet ænder, at man ikke kan have en holdning til, hvordan ens Facebook page fungerer. Som min gode ven, den kloge Susanna Rankenberg siger, så er Social Media dårligst, når det bliver brugt som et marketingværktøj. Og bedst når det bliver brugt til at bygge et community. Skabe samtale. Dialog. Venskaber for livet. Ægte kærlighed.

Okay, det blev vist min fortolkning af hendes ord. Lidt for ❤️

I sidste uge bad jeg jer om at svare med én emoji. Nogen gjorde det – her er resultaterne:

… Så det lærte vi jo ikke meget af. Andet end at der findes mange måder at sige “Helt fint” på med emojis. Og ingen af jer har modtaget memoet om, at det gule hjerte, er det passende hjerte. Psykopater.

Denne uges feedback-eksperiment:

Marker en passage i teksten, du godt kan lide (eller ikke kan) og svar på denne mail med den.

Lidt ligesom Mediums markeringskommentarting.
Igen, forklaring er tilladt men ikke påkrævet.

🖥 Mikkel